- Digital vidensformidling til klinisk brug

Forside og nyheder
 
DIAGNOSE VÆRKTØJ
Dyslipidæmi
Perifer kredsløbssygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Arytmi
Hypertension
Apopleksi
Hjertesvigt
Diabetes
 
SYMPTOM VÆRKTØJ
Synkope
Dyspnø
Brystsmerter
 
ANDET
Patientvurdering
Undersøgelsesmetoder
Temaer
Forskning
Nyheder
 
INFORMATION
Om hjertedoktor.dk
Links
Samarbejdspartnere
 
FIND BEHANDLER
Klinikguiden



Venøs tromboembolisk sygdom : Pt. information

En blodprop i benet sidder de i blodkar(vener), der fører blodet tilbage til hjertet. Den kan sidde forskellige steder i benet, men dannes ofte i læggen og breder sig opad til knæhasen, låret og evt. helt op i bækkenet. I nogle tilfælde kan blodproppen rive sig løs og føres med blodstrømmen til lungerne, hvor den kan give sætte sig fast.

Det er en anden slags blodpropper end de, der dannes i hjerte og hjerne. Disse blodpropper er i arterierne og skyldes ofte åreforkalkning, og risikoen her øges ved forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, sukkersyge og rygning.

 

Hvorfor får man en blodprop i benet? 

En blodprop i benet er en forholdsvis hyppig sygdom. Risikoen for at få en blodprop i benet øges med alderen samt i forbindelse med operationer, gibsbandager eller skinner på benene, p-piller eller anden hormonbehandling, graviditet og ved andre sygdomme som infektioner og kræft. Der kan i nogle familier også ses en arvelig tendens til blodpropper.

Hvilke symptomer giver en blodprop i benet og i lungen og hvor længe varer det? 

De hyppigste gener i forbindelse med en blodprop i benet er hævelse og smerter. Både smerte og hævelse er mere udtalt, jo større blodproppen er. Smerterne aftager oftest i løbet af de første dage, men kan i sjældne tilfælde vare nogle uger.  Hævelsen mindskes ofte i løbet af den første uge, men det kan i nogle tilfælde vare op til flere uger, før den er væk. Hos nogle patienter kan benet hæve sidst på dagen i lang tid efter blodproppen. Korrekt brug af en kompressionsstrømpe kan langt hen af vejen forebygge langvarig hævelse af benet.

 

En blodprop i lungen kan være uden symptomer, men medfører ofte åndenød og stingsmerter samt eventuelt blodigt opspyt, svimmelhed og hjertebanken. Generne svinder ofte i løbet af den første uge under behandlingen, men åndenøden kan vare ved i længere tid.

 

Hvordan stilles diagnosen? 

Ved mistanke om blodprop i benet, vil der blive taget blodprøver og i langt de fleste tilfælde blive foretaget en ultralydsscanning af benet. Disse to undersøgelser vil hos næsten alle patienter kunne be- eller afkræfte mistanken om en blodprop. 

Gælder mistanken en blodprop i lungen, vil der udover blodprøver blive foretaget en scanning af lungerne.  

Hos nogle patienter vil man foretage yderligere undersøgelser for at finde en udløsende årsag (eks. en arvelig tilstand, kræft eller anden sygdom) til blodproppen. Hvorvidt der skal foretages yderligere undersøgelser afhænger af, om du har andre symptomer end blodproppen, og om der blev fundet tegn på sygdom, da du blev undersøgt ved indlæggelsen eller i de første blodprøver, der blev taget. Undersøgelserne kan være ekstra blodprøver, røntgenundersøgelser eller ultralydsscanninger. De kan enten blive foretaget, mens du er indlagt, eller ambulant efter, du er udskrevet.  

Hos nogle patienter under 55 år bliver der taget specielle blodprøver for at undersøge, om der er arvelige sygdomme, der øger blodets evne til at størkne og dermed risikoen for blodpropper. Nogle af disse arvelige sygdomme kan medføre, at den blodfortyndende behandling skal fortsætte i længere tid.

 

Hvilken behandling gives og hvorfor? 

Behandlingen de første dage med indsprøjtninger under huden forebygger, at blodproppen bliver større, mens kroppen forsøger at mindske eller evt. opløse blodproppen. Behandlingen mindsker endvidere risikoen for, at blodpropper fra benet medfører blodprop i lungen.

Risikoen for at få en ny blodprop højest i de første 3-6 måneder afhængig af, hvad der evt. har udløst den aktuelle blodprop. Behandlingen skal så vidt muligt forebygge nye blodpropper.

 

De første dage vil behandlingen ofte være en kombination af indsprøjtninger under huden sammen med tabletter.

Indsprøjtningerne gives én gang dagligt og består af et blodfortyndende lægemiddel, der både forebygger at blodproppen bliver større, og at der dannes yderligere blodpropper indtil tabletterne virker. Disse indsprøjtninger skal gives, indtil tabletterne virker og som regel i 5-7 dage.

 

Tabletterne hæmmer dannelsen af nogle af de stoffer i blodet, der får det til at størkne, og virker derigennem blodfortyndende. Det forebygger dannelsen af nye blodpropper.  Tabletterne tages som regel om aftenen, da blodprøven, der viser om blodet er passende fortyndet, tages om morgenen. Det er vigtigt, at du giver lægen eller sygeplejersken besked, hvis du tager tabletterne på et andet tidspunkt. I de første uger skal der tages en blodprøve 1-2 gange om ugen for at se, om du får den rigtige mængde medicin. Herefter er det oftest nok med en blodprøve 1-2 gange pr. måned. Hvis du starter med anden medicin eller tager kosttilskud og naturmedicin er det vigtigt, at du informerer din læge.

 

Enkelte patienter med større blodpropper i lungen, vil blive behandlet med et kraftigt virkende blodpropsopløsende lægemiddel, der skal gives direkte i en blodåre. Herefter er behandlingen den samme som ovenfor beskrevet.

 

De fleste patienter med en blodprop skal have behandling i 6 måneder. I særlige tilfælde som f.eks. ved arvelig sygdom i blodets størkningssystem eller tilbagevendende ved blodpropper kan behandlingen pågå i flere år eller evt. livsvarigt.

  

Har det bivirkninger? 

Den vigtigste bivirkning til blodfortyndende medicin er blødninger. Alvorlige blødninger er sjældne, men der kan ses mindre blødninger i huden, hvor indsprøjtningerne gives. Derudover kan du få blå mærker efter kun mindre stød/slag.

Hvis du får tilbagevendende eller større næseblødning, blod i urinen, i afføringen eller i øjet, bør du kontakte din læge.

 

Hvad er en kompressionsstrømpe og hvorfor bruges den? 

En kompressionsstrømpe bruges ofte som supplerende behandling ved en blodprop i benet. Strømpens tryk mod benet bevirker, at blodets strømningshastighed gennem benets dybe blodårer øges, og dermed forebygges hævelse af benet; både på kort og på lang sigt.

Når du anvender kompressionsstrømpe forhindres eller formindskes risikoen for senfølger som åreknuder eller skinnebenssår.

Det er vigtigt, at strømpen sidder stramt til om benet og er uden "ål", dvs. at den sidder helt glat. Kompressionsstrømpen skal tages på om morgenen og tages af igen lige inden sengetid om aftenen. Hvis der er tendens til at benet hæver i løbet af dagen, er det en god idé at løfte sengens fodende.

Behandlingen med strømpen bør fortsætte i mindst 2 år. I starten skal strømpen som oftest nå op på låret, men efter nogle dage - uger kan den forkortes til knæniveau. Efter de 2 år kan det være en fordel at anvende kompressionsstrømper i særlige risikosituationer som f.eks. ved længere fly-, bus- eller bilrejser eller ved længerevarende stående eller stillesiddende arbejde.

 

Hvad må jeg mht. motion og arbejde?

Alt tyder på, at regelmæssig motion både afhjælper hævelse af benet samt mindsker risikoen for, at man på længere sigt får uro i benet og eksem, samt at benet bliver kronisk hævet. Udover motion er venepumpeøvelser gavnlige for blodomløbet i benet.

Hvad kan jeg selv gøre for at forhindre en ny blodprop? 

Så længe du får den blodfortyndende medicin og blodet er tilstrækkeligt fortyndet, vil du være godt beskyttet mod en ny blodprop. Når behandlingen afsluttes, er det efter nøje overvejelser af gevinsten af fortsat behandling mod den blødningsrisiko, der er.

 

Risikoen efter afslutning af behandlingen kan være øget i forbindelse med operationer, lange fly- og busrejser samt ved brug af p-piller og andre former for hormonterapi. I nogle tilfælde vil lægen give dig forebyggende behandling i forbindelse med disse situationer, hvorfor du bør informere lægen om, at du tidligere har haft en blodprop i benet.



Søg i artikler